Essays og Artiker

Fugle i flok

Organisatoriske begreber er vanskelige at forklare. Eller rettere, det er vanskeligt at skabe fælles forståelse af, hvad de organisatoriske begreber egentlig betyder. Godt lederskab er helt klart for mig i min forståelse. Men kan jeg være sikker på at den anden forstår det samme som mig, når jeg taler om godt lederskab?

Så langt fra, tror jeg. Men hvad indeholder så begrebet godt lederskab? Og hvad indeholder alle de andre organisatoriske begreber, som vi slynger om os i dagligdagen?

Det var min inspiration til at skrive bogen ”FUGLE I FLOK”, som er tolv historier om organisatoriske og psykologiske problemstillinger på arbejdspladsen. Jeg har selv været involveret i mange organisationer, enten som ansat eller konsulent. Mine mange personlige erfaringer er udgangspunkt for bogens eksempler, som kan hjælpe til at undersøge og forstå, hvad der kan være på spil, når mennesker omgås hinanden som kolleger, ledere og medarbejdere.

Alle historierne har afsæt i virkeligheden. Det giver dem autenticitet og nærhed og er med til at fremhæve, at noget er på spil. Og det gør dem nemmere og sjovere at læse.

Da min datter Marie havde læst bogens titelhistorie, skrev hun til mig:

”Hej Daddy. Slugte lige fugle i flok som godnatlæsning, utrolig billedlig, kan både se og dufte stranden, men jeg kender den selvfølgelig også. Kan godt lide sproget og fortællingen og ikke mindst metaforen, meget beskrivende, rigtig god smagsprøve, så nu vil jeg gerne snart have mulighed for at læse resten!! Er vild med "Hunden har kun øje for mågerne" - "Hver sin lyst! Hav en god aften”

Læs to kapitler fra bogen:

Køb ”FUGLE I FLOK” her.

Andre udgivelser